fbpx

ABS Auto A/S historie.

ABS Auto A/S’ historie startede den 1/6-1978 med grundlæggelsen af  Brobak Auto. Grundlæggeren var autoforhandler Gunnar Arthur Brobak, som åbnede butikken med værksted på Østergade 84-86, hvor firmaet stadig holder til, nu i ombyggede og tidsvarende lokaler.

I 1988 overtog Bent Brobak sin fars firma, og i 2000 trådte Kristian Sundby ind i firmaet, hvor der udvides med en afdeling i Hjørring, som får til huse i lejede lokaler på Barfoedsvej 3. Den afdeling bliver styret af Kristian Sundby, mens Bent Brobak tager sig af afdelingen i Brønderslev.

I 2002 indtræder Keld Andersen i firmaet, som led i et generationsskifte, da Bent Brobak gerne – på sigt – vil udtræde af firmaet.

Keld Andersen har Nissan butik i Støvring, og opdelingen med de tre afdelinger fortsætter således.

Firmanavnet ændres nu til Andersen, Brobak og Sundby Automobiler A/S, forkortet til ABS Auto A/S.

Samtidig med Keld Andersens indtræden i firmaet, får butikken i Hjørring Suzuki forhandlingen.

I slutningen af 2007 vælger Bent Brobak, at nu er det tid for ham til at udtræde af firmaet, og han stopper i november 2007.

Butikken på Barfoedsvej i Hjørring har med de to bilmærker ikke så god plads, og i det tidlige forår 2008 tages det første spadestik til en ny butik på Frederikshavnsvej 256.

I starten af 2009 slår firmaet således dørene op til et flot, nyt bilhus på 2300 kvm, og i foråret 2009 bliver butikken i Brønderslev også renoveret og får et tiltrængt ”facelift” – for nu at blive i bilbranchens eget sprog.

Der er nemlig på det tidspunkt  kommet endnu et bilmærke til firmaets udvalg, for butikken i Brønderslev har fået forhandling af Suzuki.

Den 1/8-2014 beslutter Keld Andersen sig for, efter 26 år som bilforhandler i Støvring, at lukke den afdeling, og hellige sig ledelsen af de 2 andre butikker.

ABS Auto A/S fremstår med de to afdelinger i hhv Brønderslev og Hjørring som et kompetent og velfungerende bilhus, og vi er stolte af at kunne præsentere vore kunder for et team af friske medarbejdere, som altid står parat med kvalificeret råd og vejledning i forbindelse med både køb og salg af biler, og med 3 nyvogns mærker, så er der også lidt udvalg i hver butik. I både Hjørring og Brønderslev sælges der Nissan og Suzuki. Ligeledes på værkstedssiden har firmaet et godt sammensat hold af dygtige mekanikere, som altid yder deres bedste for at servicere kunderne på højeste plan.

Læg vejen forbi ABS Auto. Vi glæder os til dit besøg.

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Beregn byttepris

Book prøvetur